Den første auktion i 2025 starter tirsdag den 21. januar og slutter torsdag den 23. januar 2025. Læs mere her

Luk

Kom med på holdet!

Hos N.C. Nielsen har vi brug for dygtige faglærte medarbejdere i alle afdelinger. Nu og i fremtiden.
Vi ønsker at sikre fagligheden fremadrettet i vores virksomhed, i vores branche og i samfundet som helhed.
Derfor uddanner vi både unge og voksne indenfor vores relevante fagområder, og vi tilbyder en bred vifte af uddannelser for både lærlinge og elever.
Derfor er der også efter forløbet gode muligheder for at fortsætte sin ansættelse hos både N.C. Nielsen og Scantruck.

Vi lægger vægt på, at en elev- eller lærlingekontrakt er et samarbejde og sammen med dig tilrettelægger vi den bedst mulige uddannelse for dig. Når elev- eller læretiden nærmer sig sin afslutning, tager vi en snak om hvilke muligheder der er for at fortsætte samarbejdet.

Hvor og hvordan søger du?

Vil du tage din uddannelse hos N.C. Nielsen?

Klik her for at se vores ledige stillinger eller send os en uopfordret ansøgning
 

Men, jeg ved jo ingenting om gaffeltruck/entreprenørmaskiner!?

Det er helt i orden. Det forventer vi faktisk ikke at du gør.
Har du blot interesse for dit fagområde og er nysgerrig på ny viden, så skal vi nok lære dig alt det du skal vide om vores produkter og branche.

Derudover samarbejder vi gerne med studerende, der har en relevant problemstilling til et projektforløb af kortere eller længere varighed.

HVORFOR VÆLGE N.C. NIELSEN?

Du kommer til at arbejde i en spændende virksomhed, der omsætter for ca. 1 milliard om året, en virksomhed som hele tiden udvikler sig, og som lægger vægt på, at der i alle afdelinger er stor faglighed og engagement.

Vi er mere end 300 medarbejdere, som hver dag skaber værdi for vores kunder med de internationalt anerkendte maskinmærker vi forhandler og servicerer. Internt i virksomheden har vi en venlig og uformel omgangstone præget af godt humør. Der er altid plads til et smil og en frisk bemærkning. Det skal være sjovt at gå på arbejde!

Kantineordning

Vi har en velfungerende kantine, hvor dygtige kollegaer tilbyder både morgen- og frokostbuffet i pauserne. Og som led i virksomhedens sundhedspolitik er der gratis frugtordning til alle medarbejdere. Desuden er der fri kaffe, te og vand.

Sundhedsforsikring

Hvis du ønsker det, er du ved ansættelsen omfattet af  N.C. Nielsens sundhedsforsikring.

Personaleforening

Vi har også en fælles personaleforening for alle ansatte i Danmark hos N.C. Nielsen og Scantruck. Personaleforeningen afholder forskellige arrangementer i løbet af året. Det kan f.eks. være deltagelse i Skive Løbet, foredrag, aftener med aktiviteter, udflugter m.m. Foreningen giver også gaver til medlemmerne i forbindelse med jubilæer, runde fødselsdage og andre mærkedage.

Vil du vide mere