Den første auktion i 2025 starter tirsdag den 21. januar og slutter torsdag den 23. januar 2025. Læs mere her
Gør ordrepluk i lav højde mere effektiv med Lindes semiautomatiske løsning, hvor medarbejder og maskine arbejder tæt sammen på et plukkelager. Løsningen gør det muligt at øge produktiviteten med op til 20% og giver et forbedret workflow hos eksempelvis detailkæder, supermarkeder, grossister og serviceudbydere inden for logistik.
Ordrepluk er en ofte anstrengende og tidskrævende opgave, hvor det handler om præcision, effektivitet og færrest mulige fejl. Det manuelle arbejde med mange skridt inde i reolerne og tilbage til trucken koster dyrebar tid og en semiautomatisk Linde-løsning rummer derfor et åbenlyst optimeringspotentiale på stort set alle lagre med ordrepluk.
De selvkørende Linde-ordreplukkere mindsker gåafstande, behovet for konstant at træde på og af trucken og får medarbejderen til at fokusere på selve plukkearbejdet. Hvert et sparet skridt og hver en sparet bevægelse tæller i det samlede regnskab. Den semiautomatiske løsning med en fjernbetjening i bæltet kan indføres uden at ændre i de velkendte plukkerutiner.
Linde N20 og N20 C semiautomatisk truck kører i to tilstande. Den ene tilstand er en ”follow me”-funktion, hvor plukkearbejdet foregår i den ene side af reolen og hvor medarbejderen går gennem reolgangen i lige linje og vender for enden i en U-form. Medarbejderen starter og stopper maskinen med fjernbetjeningen, så den automatisk følger den fastsatte kurs.
På mindre lagre kan der være behov for at plukke varer på begge sider af reolgangen, hvor medarbejderen går i et zig-zag mønster ned gennem reolgangen. Linde-maskinen følger medarbejderen midt i reolgangen i et tilpasset tempo udløst af fjernbetjeningens Stop & Go-funktion. Dette betyder sparede skridt, sparede bevægelser og et smidigt plukke- og pakkearbejde.
Linde N20 og N20 C er udviklet med en fintfølende sikkerhedsscanner, der registrerer personer, truck og paller foran maskinen. Den stopper dermed automatisk, så kollisioner undgås. En beskyttende kofanger forhindrer medarbejderens fødder i at blive kørt over. Lys angiver tydeligt maskinens aktuelle køretilstand og den holder automatisk en sikkerhedsafstand på 50 cm fra reolen og stopper selv ved enden af reolen.