Den første auktion i 2025 starter tirsdag den 21. januar og slutter torsdag den 23. januar 2025. Læs mere her
De to Konecranes leverer råstyrke, hurtighed og effektivitet, når de flytter tomme containere. De løfter op til otte containere højt med deres brede heavy handling-mast og robuste tilt-cylindre, der sikrer et fast greb om containerne. De ankommer i et højt tempo, løftes af traileren med et snuptag, hæves op over førerens udsynshøjde og køres med største akkuratesse til den angivne plads.
– Vi har etableret et slags containerhotel, hvor vi servicerer vores kunder med håndtering, opbevaring og reparationer af alle typer containere. Omdrejningspunktet for dette er de to Konecranes, som henter og bringer containere på ganske få minutter. Det giver et fantastisk effektivt flow på havnen, hvor lastbilchaufførerne ikke skal vente for længe, fortæller koordinator Bent Ejby Jensen fra CMP.
Som havneoperatør spiller CMP en vigtig rolle, når der skal leveres varer i Øresundsregionen. Selskabet står for den operationelle drift på Nordhavnen, når der importeres varer, når havnebusser skal efterses, når de mange krydstogtskibe skal betjenes eller når olieprodukter skal i transit til Københavns Lufthavn. De tomme containere er en del af det samlede serviceudbud – og alt sammen kræver gigantiske specialmaskiner.
– Vi har en ret stor maskinflåde og har overladt værkstedsfunktionen til N.C. Nielsen. De har faste service-teknikere her på stedet og kan tilkalde yderligere assistance med meget kort varsel. Der bliver gået til stålet i containerhavnen og alle maskiner skal være i drift under alle tænkelige vejrforhold, fortæller koordinator Bent Ejby Jensen fra CMP.
De to Konecranes tomcontainer handlere opererer på et afsondret køreareal, hvor håndteringen af containerne er sat i system. Hver eneste enhed bliver nøje scannet ved ankomst og afgang gennem autogaten, hvor de registrerede oplysninger straks kan ses på chaufførens skærm, så der er fuldstændig styr på placering, stand og evt. påførte skader.
Fra den højt placerede kabine bagerst på maskinen har føreren det fulde overblik over containeren og det aktuelle køreområde. Udsynet er optimeret med visuel kontakt til hele maskinen, container-hjørner, twist-locks og selve spreaderen, der griber fat i containeren fra siden. Overblikket fra kabinen er alfa og omega i transporten, når der hele tiden skal leveres millimeterpræcis containerhåndtering.
– Vi er meget tilpasse med vores to Konecranes, som efter min smag er det bedste på markedet. Vores maskinførerer er rigtigt glade for at køre i dem, da komfort, sikkerhed og håndteringsevne går op i en højere enhed. Konecranes er de hurtigste maskiner på havnen, og de gør det muligt at håndtere containere i et hidtil uset tempo, slutter koordinator Bent Ejby Jensen fra CMP.