Den første auktion i 2025 starter tirsdag den 21. januar og slutter torsdag den 23. januar 2025. Læs mere her

Luk
Pressemeddelelse Gennem mange år har N.C. Nielsen opbygget stærke kompetencer på Heavy handling-området. Ud fra devisen om at ”intet er umuligt på forhånd” har teamet løst en lang række udfordringer, når det gælder intern transport af det helt tunge gods. Teamet bliver stillet over for komplicerede tekniske udfordringer, der løses i tæt samarbejde med kunden og N.C. Nielsens egne eksperter.

Heavy handling-området udvikler sig hastigt i disse år. Godset, som skal transporteres, bliver både tungere, bredere og længere – og sværere at håndtere, når det skal transporteres rundt i virksomhederne og på offentlig vej. Dette stiller ekstreme krav til bl.a. løftekapacitet, løftegrejets udformning, trailernes mobilitet eller det ekstraudstyr, der skal passe præcist til det kørende materiel.

Kun én kontaktperson

Kernen i N.C. Nielsens Heavy handling-team består af en række erfarne specialister; produktchefer, konsulenter og Back Office-medarbejdere med base i Balling. Kunden har én og kun én kontaktperson hos N.C. Nielsen, som trækker relevante specialister ind i projektforløbet:

– Som full-line leverandør er det afgørende, at vores kunde har én kontaktperson, der fungerer som en projektleder på forløbet. Kontaktpersonen sætter holdet, der eksempelvis kan bestå af en sælger, en maskinkonstruktør og en værkstedschef. Det er en spændende og innovativ proces, hvor vi sammen finder et løsningsforslag, der præsenteres for kunden og modelleres videre frem mod den endelige løsning, udtaler salgschef Jørgen Peter Lund fra N.C. Nielsen.

Størsteparten af Heavy handling-løsningerne tager udgangspunkt i de verdenskendte maskinmærker Terberg terminaltraktorer og Konecranes reachstackere og gaffeltruck. Samtidig kan N.C. Nielsen levere en bred vifte af ekstraudstyr som supplement til en maskine og mange typer aggregater, der kan håndtere gods i stort set alle størrelser.

Nyopført værksted

N.C. Nielsen har netop lagt sidste hånd på sin nye produktionshal i Balling, der tæller omkring 4.000 kvm under tag. Her er plads til at udvikle endnu flere Heavy handling-løsninger med nyindrettet produktionsområde, tre store malerkabiner, sandblæsning, vaskehal med højtryksrens fra væggene (og miljøvenlige rengøringsmidler) og ikke mindst tre store traverskraner, der kan jonglere synkront med tunge maskindele.

– Vi glæder os rigtigt meget til at tage de nye faciliteter i brug. Det er fantastisk at få mulighed for at følge opbygningen af hver enkelt maskine – og at kunne inddrage kunden undervejs i forløbet. Vi klæder os bogstaveligt talt på til fremtiden og ser frem til at udvikle endnu flere specialtilpassede Heavy handling-løsninger her på matriklen, udtaler salgschef Jørgen Peter Lund fra N.C. Nielsen.

Vil du vide mere?