Den første auktion i 2025 starter tirsdag den 21. januar og slutter torsdag den 23. januar 2025. Læs mere her

Luk
Pressemeddelelse I foråret leverede N.C. Nielsen tre spritnye Terberg RT283 terminaltraktorer til Heidelberg Materials i Tinglev. De nye Terberg-maskiner er et led i et mangeårigt samarbejde mellem N.C. Nielsen og Heidelberg Materials, der især lægger vægt på teknologi, førerkomfort, sikkerhed og servicekvalitet.

Heidelberg Materials er en landets førende producenter af præfabrikerede betonelementer med 450 medarbejdere og lokationer i Tinglev, Vejle og Højbjerg. I Tinglev fremstilles elementer som vægge, etageadskillelse, søjler og trapper i store produktionshaller og oplagringsarealerne udendørs rummer mellem 800-1.000 færdigproducerede læs byggematerialer klar til afsendelse i Danmark og Tyskland.

 

– Vi fremstiller betonelementer efter ordre, har en maksimal kapacitet på 10.000 m2 i ugen og producerer elementerne i god tid i forvejen. Hver dag sender vi mellem 10-60 læs ud af porten, som køres direkte ud på byggepladserne for at blive monteret. Processen kræver en velfungerende maskinflåde, hvor alle køretøjer har en nøje defineret funktion, udtaler logistikkoordinator Hans Bertelsen fra Heidelberg Materials.

De tre grønne Terberg RT283 terminaltraktorer markerer et skifte hos Heidelberg Materials, hvor ældre maskiner af andet fabrikat var blevet utidssvarende og for dyre at vedligeholde. I Tinglev findes udover de tre nye terminaltraktorer fire andre Terberg-maskiner, der også bidrager til den interne logistik i virksomheden, da de mange tunge betonelementer kræver noget robust håndteringsudstyr.

Terberg i aktion

De nye Terberg-maskiner er ægte frontkæmpere på pladsen. De sørger for hurtigt, effektiv og sikker transport af betonelementerne, der løftes op på vogne af en kran og placeres på mobile bukke alt efter ordre. Hvert læs køres derefter til en bestemt afhentningsplads, hvor vognmændene afhenter dem med deres lastbiler til videre transport ud til byggepladserne.

– Vi har en livlig trafik på pladsen, hvor terminaltraktorerne er helt uundværlige, når vi skal køre elementer rundt fra oplagringsplads til afhentningssted og nogle gange tilbage til produktionshallen, hvis der skal monteres eller tilpasses yderligere til et givet betonelement. De bomstærke terminaltraktorer er som skabt til denne proces og kører ubesværet på både fliser, stabilgrus og offentlig vej, fortæller Hans Bertelsen.

Digital flådestyring

Løsningen fra N.C. Nielsen indebærer en digital flådestyring i form af Terberg Connect software og kundeportalen Yourfleet, som begge giver fuldt overblik over flåden. Med digital flådestyring får Heidelberg Materials stillet alle relevante oplysninger til rådighed og kan optimere driften i forhold til fx energiforbrug, sikkerhed, proaktiv vedligeholdelse, grøn kørestil og løbende status på, hvem der kører maskinerne.

"Den digitale flådestyring giver stor nytteværdi for os. Vi har et rigtigt godt og samlet overblik over vores maskinflåde og kan løbende holde øje med maskinernes performance og placering på matriklen. For os er det vigtigt at vide, hvem der kører maskinerne, hvordan de kører og om det er muligt at optimere kørslen på forskellig vis som fx at køre mere miljøvenligt"
Hans Bertelsen, Heidelberg Materials /

Service uden grænser

N.C. Nielsens servicekoncept ”Service uden grænser” spiller en central rolle for Heidelberg Materials og er helt afgørende for samarbejdet. Konceptet går ud på at servicere kunden med en hands-on tilgang, hvor der reageres hurtigt, effektivt og operationelt på alle henvendelser. Det indebærer bl.a. en tilknyttet servicemontør fra lokalområdet, der hurtigt kan komme ved uventede udfordringer.

 – Vi sætter stor pris på N.C. Nielsens service, der gør det muligt at holde en høj oppetid i driften. Vi kan ikke vente længe, hvis der pludseligt skulle opstå en teknisk udfordring. I den situation kan jeg kontakte ”vores” servicemontør direkte, så vi hurtigt kan komme videre. Det er et væsentligt element i servicekonceptet fra N.C. Nielsen, som fungerer fantastisk godt på alle parametre, udtaler Hans Bertelsen.

Med servicekonceptet tager N.C. Nielsen den korteste vej til kunden. Den personlige relation mellem den lokale servicemontør fra N.C. Nielsen og de involverede nøglepersoner fra Heidelberg Materials er afgørende for den oplevede servicekvalitet.

Vil du vide mere?