Den første auktion i 2025 starter tirsdag den 21. januar og slutter torsdag den 23. januar 2025. Læs mere her

Luk
Pressemeddelelse XL-BYG ROSLEV har investeret i 12 spritnye Linde el-truck, som er fordelt ud på virksomhedens fire lokationer i Skive, Holstebro, Herning og Ikast. Den travle trælasthandel har et løbende behov for allround logistik på de interne linjer og de elektriske Linde-truck skal sikre at alle hjul fortsat holdes i gang, så der kan komme byggematerialer ud over rampen.

Afdelingen i Skive fungerer som hovedkontor i XL-BYG ROSLEV. Her findes en stor håndværkerbutik, projektafdeling, administration og en åben trælast med flere haller, hvor trafikken med lastbiler, håndværkere og gør-det-selv trailerfolk fra lokalområdet kommer forbi. Domicilet i Skive har 15.000 kvm under tag, et stort udendørs køreareal og er præget af stor aktivitet fra morgen til aften.

 

–  Vi valgte elektriske Linde E20 og Linde E35 til vores truckflåde, som har sneget sig op på 31 Linde. Vi har lagt vægt på det kompakte design og truckens smidighed, der sørger for høj kapacitet i håndteringen. Trækkraften fra dobbeltmotoren og Lindes kombi-styreaksel giver en god manøvreevne og den forbedrede komfort og ergonomi glæder truckførerne, udtaler indkøber Aage Damgaard Mortensen XL-BYG ROSLEV.

Opgraderet Linde-flåde
De 12 nye Linde-maskiner erstatter 12 ældre maskiner. På baggrund af tidligere erfaringer er forventningerne til Linde høje og virksomheden har i særlig grad brug for driftssikkerhed, teknisk kvalitet og hurtig service fra N.C. Nielsen, hvis der skulle opstå den mindste mislyd. Forholdet til en lokal og velkendt samarbejdspartnere har også spillet ind:

–  Vi kender N.C. Nielsen rigtigt godt. De er lige rundt om hjørnet, vi har været på besøg med truckførerne i Balling og vi bliver taget i hånden hele vejen. For os er det vigtigt med tryghed, sikkerhed og tillid til en god samarbejdspartner gennem mange år. Det har vi brug for, da vi er afhængige af en køreklar truckflåde i dagligdagen, pointerer Aage Damgaard Mortensen.

Dokumenteret miljøindsats
De elektriske Linde-truck er valgt af hensyn til både miljø og arbejdsmiljø. Valget flugter med ønsket om at optimere på energiforbruget hos XL-BYG ROSLEV og at kunne dokumentere det i virksomhedens ESG-rapportering. Målet er at leve op til de øgede krav om CO2-reduktioner, agere bredt som en grøn virksomhed og gøre det nemt for kunderne at vælge bæredygtigt.

–  Vi skal skrue på alle de knapper, som vi kan. Vi har et stigende fokus på miljøvenlige løsninger og Linde el-truck passer rigtigt godt ind i det billede. Vi har fået en række værktøjer til at kunne måle og monitorere den grønne indsats på truckene, som eksempelvis data fra kundeportalen yourfleet og med en lader-timer, der kan oplade maskinerne med strøm, når den er billigst, slutter Aage Damgaard Mortensen.

Vil du vide mere?