Den første auktion i 2025 starter tirsdag den 21. januar og slutter torsdag den 23. januar 2025. Læs mere her

Luk
  • Beskrivelse

    Plukkeopgaver på første og andet niveau

    V08-plukketruck til lave løft med en platform, der kan forlænges vertikalt, og som løfter føreren op til 1,2 meter over jorden. Derved kan føreren let nå andet hyldeniveau, når ordrer skal plukkes. V08-maskinerne er tilgængelige i to versioner: På V08-01-modellen er der faste gafler forbundet til ståplatformen. På versionen med langt chassis kan gaflerne bære en samlet vægt på 1000 kg. På den korte version kan gaflerne bære op til 700 kg, hvilket generelt gør maskinen mere manøvredygtig. V08-02-modellen er udstyret med en ekstra løftefunktion, som gør det muligt for føreren at løfte og sænke gaflerne uden at løfte ståplatformen, og føreren kan derfor indstille en behagelig højde til læsning og aflæsning.

  • Sikkerhed

    På V08-modellen skråner yderkanten på førerens ståplatform en smule opad. Dette er en hjælp til at forhindre, at føreren træder forkert, og giver yderligere sikkerhed, især når ståplatformen er hævet. Ståplatformen på V08-02 kan udstyres med gelændere, som også forbedrer førerens sikkerhed. I tilfælde af en kollision er maskinens robuste chassis udstyret med metalkofangere og gummiforstærkning (ekstraudstyr), som beskytter føreren og godset ved en mindre kollision. Maskinerne kan udstyres med LED-forlygter (ekstraudstyr) og Linde BlueSpot™, som viser et blå spot på jorden i køreretningen og fungerer som advarselssignal for fodgængere og andre truckførere. Hele gulvet på ståplatformen fungerer som en dødemandskontakt. Hvis føreren forlader ståplatformen eller aktiverer nødstopknappen, bremser maskinen automatisk. I køretilstand justeres bremseydelsen til den aktuelle lastvægt, og ved kørsel i kurver reduceres hastigheden automatisk.

    • Hævet yderkant for ekstra sikkerhed for føreren
    • Beskyttelse mod stød, lavet af metal eller gummi
    • LED-forlygter og BlueSpot™ som ekstraudstyr
    • Ståplatformens gulv fungerer som en dødemandskontakt

  • Ergonomi

    V08-plukketrucks til lave løft er udstyret med det intuitive rat fra Linde, der kan justeres i højden for at give førerne en god arbejdsstilling. Den rummelige ståplatform har en adgangshøjde på blot 14,5 cm, og det er derfor nemt at stige ind og ud. Den skridsikre gummimåtte på ståplatformens gulv forbedrer stabiliteten og forhindrer, at føreren glider. V08 har et stort opbevaringsrum til arbejdsudstyr. Endvidere kan der fastgøres ekstra beslag til scannere, clipboards, filmruller og andre redskaber. Det multifunktionelle farvedisplay giver et godt overblik over alle vigtige oplysninger om maskinen.

    • Rat fra Linde, som kan justeres i højden
    • Stor indgang og lav trinhøjde
    • Skridsikker gummimåtte
    • Store opbevaringsrum

  • Håndtering

    Platformen på V08 kan nå en højde på 1,2 meter, så føreren nemt kan nå andet hyldeniveau. OptiLift-mastkontrolsystemet fra Linde forenkler håndteringen med jævne og vibrationsfri løftebevægelser. Afhængig af maskinversionen kan V08 nå en tophastighed på op til 10 km/t med last takket være den kraftige 2,3 kW-motor. Den nøjagtige og selvcentrerende servostyring holder konstant maskinen på rette spor. Butterflygrebet til horn, lys, løft og alle kørefunktioner er integreret i rattet og kan bruges intuitivt med blot én hånd. V08-02 har også krybekontakt til gående fører: trykknapper udvendigt på maskinen gør, at føreren kan flytte plukketrucken og samtidig gå ved siden af. Derved kan føreren nemt manøvrere maskinen frem og tilbage uden at skulle gå op i den igen ved korte afstande. Den ekstra løftefunktion på V08-02 gør, at føreren kan anbringe pallen i den mest bekvemme arbejdshøjde.

    • Løfteplatform op til 1,2 meter i højden
    • OptiLift sikrer jævne løftebevægelser
    • Kraftig 2,3 kW-motor
    • Kørefunktioner integreret i rattet
    • Funktion til gående fører til afstande til fods

  • Service

    Et robust chassis og flere kofangere beskytter chassiset på V08 ved kollisioner. Ordreplukkerens stabile konstruktion kræver kun lidt vedligeholdelse og sikrer lange vedligeholdelsesintervaller og høj tilgængelighed af maskinen. De berøringsløse sensorer udsættes ikke for slitage og skal derfor sjældent udskiftes. Under vedligeholdelsesarbejde sikrer CANBUS-forbindelsen på V08 enkle eftersynsprocesser. Servicemontøren kan sortere maskinens systemdata og analysere dem via en computer for hurtig og nøjagtig fejlfinding. Alle maskinens vigtige komponenter er lettilgængelige, så service kan udføres øjeblikkeligt. Kabel- og ledningsbundter er overskueligt opsat, og derved forkortes vedligeholdelsesarbejdet.

    • Robust hus med kofangere
    • Lange vedligeholdelsesintervaller
    • CANBUS-forbindelse
    • Lettilgængelige komponenter

Download salgsmateriale

Bestil salgsmateriale

Udfyld formularen herunder og vi sender dig salgsmateriale på de ønskede maskiner.