Luk

Køb palleløftevogne og stablere

Det store udvalg af forskellige typer palleløftevogne er nu tilgængelig her i webshoppen. Når du køber en Linde palleløfter har du et arbejdsredskab, som sikrer, at du arbejder effektivt. Du får lang holdbarhed og sikkerhed i din hverdag.

 

Manuelle palleløftere 

Godt håndværk går aldrig af mode. Hos N.C. Nielsen finder du et godt udvalg af manuelle palleløftere, der gør hverdagen nemmere på lageret, på værkstedet, i butikken og på læsseramperne. Vælg en manuel palleløfter fra N.C. Nielsen. Så er du sikker på at få en pålidelig, sikker, robust og effektiv makker til den interne transport af paller. Se udvalget ovenfor.

Når du skal vælge din manuelle palleløfter skal du tage stilling til nogle forskellige faktorer. Det kan være belastningen, altså hvor meget skal du løfte med din nye palleløfter? Det kan være anvendelsen, hvad skal du bruge din nye håndløftevogn til?

Vælger du en Linde palleløfter, så er du sikret en høj kvalitet og meget lang levetid, selv med mange timers brug hver eneste dag. Du kan flytte dit gods eller palle sikkert og effektivt.

Vores standardmodeller har alle en løftekapacitet på 2.500 kg og lagerføres i 2 gaffelængder, nemlig 800 m og 1.500 mm. Ved tunge løft og våde omgivelser anbefaler vi nylon hjulmontering. Har du mindre tunge løft anbefaler vi vulkolan hjulmontering, som også er støjsvag.

 

Galvaniserede palleløftere

En galvaniseret manuel håndløftevogn/palleløfter bruges ofte i korrosive og hygiejniske arbejdsmiljøer eksempel vis i fødevare- og fiskeindustrien.

En galvanisering er en kemisk proces, hvor stålet dyppes i zink, der er smeltet. Zinken har en temperatur på 460 grader celsius. Denne kemiske proces ”ruster” faktisk zinken og beskytter stålet, således der dannes zinkoxid. Dermed skabes en rustbeskyttelse af stålet og du minimerer dine omkostninger til vedligeholdelse.

 

Rustfri palleløfter

En rustfri håndløftevogn/palleløfter bruges ofte i kølehuse og frysehuse. De rustfrie elementer sikrer en lang levetid og pålidelighed i den daglige drift i belastende omgivelser.

Rustfrit stål består mest af stål og minimum 10,5% krom og andre metaller. Denne sammensætning forbedrer stålets modstandskraft overfor stærke påvirkninger af luft og vand.

 

Elektrisk palleløfter

Plukke, stable, løfte, flytte … hverdagens mange transportopgaver bliver meget nemmere med Lindes elektriske palleløftere. Linde er tysk produktkvalitet fra øverste hylde og kendt i hele verden for sine sikre, effektive, robuste og alsidige maskiner. N.C. Nielsen tilbyder en bred vifte af Linde-palleløftere, der dækker alle tænkelige behov inden for intern transport.

Linde selvkørende miljøvenlige og elsktriske palleløfter tilgodeser varetransport over korte afstande. Din nye mobile palleløfter gør din hverdag endnu lettere, når du skal håndtere dine interne logistikopgaver. Vi tilbyder elektriske palleløfter med løftekapacitet fra 500 kg på Linde Citione op 1.500 kg på den alsidige Linde MT15.

Manøvredygtighed og de mange ergonomiske finesser sikrer dig en høj sikkerhed i dit arbejdsmiljø. De elektriske palleløftere har automatisk parkeringsbremse og det lave chassis sikrer beskyttelse af dine fødder. Styrestangen kan håndteres både med venstre og højre hånd.

Skal du bruge din elektriske palleløfter inde i byen på fortove og gågadeområder. Skal du forcere kantsten og trappetrin bør du investere i den geniale og elegante Linde Citione. Denne elektriske palleløfter har masser af kraft til at løse dine mange udfordringer, når du leverer eller flytte gods og paller rundt i byens pulserende dagligdag.

 

Flyt dit gods med en palleløfter

Optimer håndteringen af dine varer med en effektiv palleløfter fra N.C. Nielsen. Vores palleløftere er ideelle til at manøvrere paller belagt med gods på lageret eller i værkstedet, og er udstyret med styrehjul, der kan dreje op til 180 grader afhængigt af modellen. Denne funktion gør dem særligt anvendelige i trange områder og ved skarpe sving. Vores sortiment omfatter palleløftere med varierede hjultyper, der matcher forskellige underlag og typer af gods, der skal transporteres. Hver palleløfter består af to gafler, der passer under både EU helpaller og EU halvpaller. Det indbyggede hydrauliksystem tillader en nem løftning af pallen nogle få centimeter over gulvet, hvilket muliggør en ubesværet skubning eller trækning af godset. Den stabile støtte på gaflerne og den lave løftehøjde sikrer nem håndtering af selv højt stablede paller. Vores produktudvalg inkluderer løsninger til både helpaller og halvpaller. Den primære forskel mellem disse to typer af palleløftere er gaflernes længde og bredde. For halvpaller kræves kortere gafler end til helpaller. Visse modeller er designet til fleksibel anvendelse og kan håndtere begge pallestørrelser, selv i snævre områder. For større gods eller transport af flere paller ad gangen tilbyder vi også palleløftere designet til specialgods. Vi opfordrer til, at du gennemgår målene og specifikationerne for vores palleløftere, så du kan finde den model, der bedst matcher dine behov. Detaljerede oplysninger findes i varebeskrivelsen for hver enkelt variant."

 

Palleløfter med vægt

Du kan få din elektriske Linde M25 Scale+ palleløfter med et vægtsystem. Du slipper for at flytte din pakke eller paller over på en særskilt vægt. Det hele gøres i en arbejdsgang. Vægten har en meget lille tolerance på 500 gram. Det sikrer en præcis angivelse af vægten inden for en meget lille margen.

 

Elektriske stablere

Lindes elektriske stablere kan du bruge som arbejdsbænk til mange formål. Arbejder du i produktionen eller på lageret, så kan du bruge vores effektive og driftssikre elektriske stablere. Du klarer de mange tunge løft let og elegant. Ergonomi, sikkerhed og pålidelighed går op i en højere enhed.

De elektriske stablere fås i mange varianter. Du kan få dobbeltstablere, der håndterer 2 paller samtidig. Det sikrer en lynhurtig effektiv varehåndtering på de meget travle hverdage. Ofte bruger man stablere til plukkeopgaver på lageret. Du kan stable dine paller ovenpå hinanden, hvor det er muligt.

Initialløft

I vores store sortiment findes også monomast stableren Linde MM10. Stableren fås i en version med initialløft for ekstra alsidighed. Initialløft betyder at man kører med 2 paller på en gang. En palle på støttebenene og 1 på gaflerne.

 

Sakseløftevogn

En sakseløftevogn er det oplagte produktvalg, når du har brug for en klassisk palleløfter, et mobilt arbejdsbord eller en klargøringsbænk i én og samme løsning. En sakseløftevogn fra N.C. Nielsen fås i en manuel eller en elektrisk version – begge med en løftekapacitet på 1.000 kg og med forskellige løftehøjder alt efter opgavens karakter.

Sakseløftevogne bruges ofte som justerbar arbejdsbænk. Du kan også bruge sakseløfteren som løftebord og klargøringsbord. Vi tilbyder både elektriske sakseløftevogne og manuelle sakseløftevogne.

Du kan nemt tilpasse din sakseløftevogn til den helt rigtige arbejdshøjde for dig. Det sikrer et godt arbejdsmiljø og forebygger rygskader, muskel-infiltrationer og myoser.

 

Skubbestabler

Vælg enten en manuel eller elektrisk skubbestabler for gående fører, når der skal stables paller på lageret. Løftekapaciteten på disse maskiner er 1.000 kg og de løfter varepaller i forskellige højder. En skubbestabler fra N.C. Nielsen er særligt velegnet til det travle lager med masser af varepaller, begrænset gulvplads og behovet for en enkel, effektiv og sikker pallehåndtering.

Disse skubbestablere er for gående førere. Den elektriske model har indbygget lader og der medfølger et batteri.

 

KONTAKT